Klode Mølle

Klode Mølle, grundlagt 1596, nedlagt 1872

 

Af Erik BROCH, »Fra Viborg Amt« 1964

 

Klode Mølle blev bygget i det nordvestlige hjørne af Kragelund, nu Engesvang sogn, omtrent i skellet mellem dette sogn og Thorning sogn og dermed mellem Hids og Lysgaard herreder.

 

Her i nærheden lå tidligere den nedbrudte Engesvang kirke, som blev lagt øde under Den sorte Død, og ved den et par gårde, som Jens Stigsen fik kongebrev på af Erik af Pommern, og hvoraf den vestre stod på den nedlagte kirkes grund.

 

Det nordlige skel for gårdene var bækken fra Bølling Sø, til den løb sammen med Elbæk bæk, og et sandemandsbrev af 1437 oplyser, at Klode mark og Elbæk mark var indsvoren under en af Engesvang-gårdene. 1483 mødte Sebast Jensen for kong Hans på Tryggevælde slot med kong Eriks brev og et tingsvidne af Hids herreds ting om indværgning af den jord, som »hans fader bygte for ham med plov og le i sin rolighed til gården«, hvilket kong Hans stadfæstede. Omkring 1500 blev der truffet aftaler mellem Århus domkirke og Milter Jensen Engesvang, der ganske sikkert var søn af Jens Stigsen, idet navnet Stig senere forekommer slægten. Den næste bonde, Søren Miltersen, overlod Klode og Elbæk marker til sine børn, og hermed begyndte en indviklet tid i ejendommens historie. Maren Sørensdatter, der var gift med Las Pig i Dauding ved Brædstrup, solgte 1567 sin arvedel til broderen Brik Sørensen, som 1577 også købte en broderlod af Stig Sørensen i Tandskov, herredsskriver i Hids herred. Niels Sørensen i Stenholt der 1587 havde fået kongebrev på, at hans søn, Søren Nielsen, måtte få underhold, mens han gik i Viborg skole; muligvis kom sønnen ikke langt i studierne, da den næste bonde i Stenholt hed Søren Nielsen - solgte 4.5.1591 hele (!) Elbæk til Eriks datter, Kirsten, og svigersøn, Asmus Nielsen Winter, i Ø. Bording. 1597 solgte Peder Lassen Pig i Kragelund »l/12 af Elbæk liggende i Klode mark, endog han ingen lod havde, da hans fader og moder tilforn havde solgt den til Erik«, til onklen, Stig Sørensen, og skønt denne havde solgt sin arv 1577 og 1591 havde afgivet brev om, at han intet ejede i Elbæk, tildømte herredsfoged Jesper Nielsen i Serup 1598 Stig 1/3 af Elbæk. 1603 solgte Stig denne del til hr. Anders Jensen, præst i Bording sogn.

 

Han havde allerede 1596 betalt 5 øksne til lensmanden på Silkeborg, fordi det var blevet ham forundt at sætte en mølle ved Klode-Vad, og til præsten solgte Obi Hansen i Øster Bording, Balle sogn, 1602 for sine umyndige stedbørn, Niels, Peder og Anna, 1/3 af en bolig og værested Elbæk og af Klode mark, som de havde fået efter deres forældre, Kirsten Jeriksdaffer og afdøe Rasmus Nielsen Winter.

 

Jorden lå sådan i terrænet, at det var muligt for præsten her at bygge en vandmølle, hvis dam oversvømmede lidt af dalen øst for Hærvejen, som derefter gik oven på mølledæmningen.

 

Hugo Matthiessen formoder i sin bog om Hærvejen, at af de to ruter, som vej en i tidens løb har fulgt fra Gråmose og sydpå, gik den ene, som mest blev benyttet før 1600, over Kragelund, hvorved den undgik det vanskeligt passable sted over engene ved den senere byggede molle, mens den anden rute gik forbi møllen og alene blev brugt efter 1600. Møllens anlæggelse er altsa forklaringen på, at ruten skiftede.

 

1603 klagede møller Knud Olufsen pa Silkeborg Slots Mølle over, at denne mølle var aldeles forfalden og i nogen tid havde ligget øde. For at kronen ikke skal miste sin landgilde af møllen, får lensmanden ved Kongebrev 8.12.1603 ordre til at istandsætte møllen. Det hedder i kongebrevet: »Da kongen har bragt i erfaring, at en præst i Bording for nogen tid siden har ladet bygge en mølle i lenet, hvor der ikke tidligere har været nogen mølle, til trængsel for slotsmøllen, skal lensmanden beflitte sig på at få denne præstemølle afdelt med retten og tage dem for sig, om møllen er så lovlig opsat, at den bør blive ved magt eller ej.«

 

Ifølge Stednavneudvalget forekommer navnet Klode Mølle første gang 1610; navnet Klode skal betyde jordknold, her snarest refererende til en lille banke eller, hvilket dog er mindre sandsynligt, en klump jern af en vis størrelse og må i så fald være et minde om den betydelige jernproduktion, der tidligere har fundet sted på egnen.

 

Præstens mølle havde et lille underfaldshjul og kun lidt jord, og de tre møllere, der fæstede møllen, klarede sig kun dårligt. 1610 anføres, at mølleren Kristen Lassen ingen avl havde.

 

Derefter var møllen i 6-7 år fæstet af Peder Ibsen, den senere Bordingmøller, og han fortalte selv, at møllen kun havde ringe vand, hvorfor han måtte forlade den.

 

Ifølge skattemandtallet 1620 var møllen, som Johan Møller sidst havde iboet, uden avl og øde; det skyldtes stridigheder om dens tilhørsforhold. 1618 var omtalte Niels Rasmussen Winter blevet voksen og tjente i Refshale; han og broderen Peder i Kragelund anlagde ved herredsskriver Peder Nielsen Skriver i Stagshede, Kragelund sogn, sag mod udstederen og modtageren af skødet 1602. Præstens søn, Jens Andersen i Nørlund, død 1653, kom til stede ved landstinget og fremlagde skødet, som Obi Hansen vedkendte sig at have udstedt. Da det var hjemmegjort, og ejendommen ikke var lovbudt, blev skødet kendt for magtesløst at være.

 

Endvidere blev brødrene Winters halvbroder, Jens Pedersen i Sinding, stævnet, fordi han 1602 havde pantsat sine halvsøskendes bondeeje for 20 gode daler. Dette pantebrev blev også kendt magtesløst.

 

Som erstatning til hr. Anders Jensen måtte Obi Hansen og Jens Pedersen udlægge deres andel i Elbæk ifølge skøde af 17.11.1618. Med held blandede Niels Winter 1619 sig i dette, idet han påstod, at halvbroderen allerede 15.5.1618 på herredstinget havde lovet ham sin part for 6 slettedaler, og at stedfaderen kun besad sin datter Kirsten Obisdatters andel og ikke havde ret til at sælge den, hvorfor også disse skøder blev kendt magtesløse.

 

Nu havde Niels fået blod på tanden, og 1620 var det skødet af 1603 og dommen af 1598, det drejede sig om. I første omgang blev sagen udsat, da stævningen ikke var i orden. Senere på året forsøgtes igen, og det er fra denne retssag, de gamle dokumenter kendes. Niels Rasmussen Winter og broderen Peder samt søsteren Anne, gift med Niels Lauridsen i Sindbjerggard, og halvsøsteren Anne Pedersdatter, gift med Milter Rasmussen i Engesvang, indstævnede nu Peder Pig, Stig Sørensens arvinger og Gertrud Sørensdatter; sidstnævnte boede i Elbæk og betalte skæppeskyld til arvingerne, hvorom hun og 2 sønner havde afgivet vidne til Jens Andersen i Nørlund på faderen, hr. Anders vegne, at i 21 år havde hun betalt landgilde af 1/3 Elbæk til Stig Sørensen og derefter til hr. Anders, der dog ved Hids herreds ting 26.10.1618 havde afsluttet kontrakt med Niels Winter om, at denne dette år skulle have skyld af 2 parter. Selv om det også anføres, at Stig som herredsskriver »selv skrev og forseglede de gamle dokumenter«, dømtes Niels Winter og medarvinger dog til at udstede skøde næste Hids herreds tingdag på al deres rettighed i Elbæk og Klode mark mod 96 daler kurant til Jens Andersen i Nørlund. Han fik dog vist ingen særlig glæde af møllen, der lå øde hen til 1638.

 

På Elbæk boede ifølge skattemandtal 1610 og 1620 fornævnte Gertrud Sørensdatter, og på Klode mark var der også bygget et hus, beboet af Michel Jensen. Først i 1625 havde myndighederne fået øjnene op for, at her var et nyt skatteobjekt. 6 gode mænd stod for Hids herreds ting 26.7. i625 og vidnede, at de var forlangt til at sætte leding og landgilde på Elbæk og Klode og sidste onsdag var på åstederne, og »da satte de ejendommene hver for 2 skp. rug og 4 hvid leding til kongen og ej syntes, de kunne svare mere, da de i gammel tid er tagen fra 2 gårde i Engesvang.«

 

I l630erne ejedes møllestedet af Michel Hansen i Stenholt, der var kommet hertil 1630 og havde afløst tidligere omtalte Søren Nielsen, der var flyttet til Batum i Sailing, og han solgte det til Søren Mortensen i Engesvang, der var fra Karup. Han var blevet gift med Milter Rasmussens enke, Anne Pedersdatter, og havde 27.4.1624 fået skøde på gåden i Engesvang.

 

Hele egnen var da hærget efter krigen, bl.a. var alle bosteder i Engesvang afbrændt. Søren Mortensen byggede 1638 Klode mølle op med overfaldshjul og faldhøjde på 3 alen 1 kvarter (2 meter), hvorfor vandet trængte længere mod øst i dalen end nogen sinde; det mærkedes så meget mere, som dammen i lange tider havde været helt tomt, og Michel Hansen i Stenholt, der 1å som nabo mod nord, anlagde 1641 sag mod Søren Mortensen og mølleren Søren Madsen og fik dem dømt. Sagen gik 1643 videre til Landstinget, og her fremlagdes en række tingsvidner, som vi kan takke for vor viden om møllens oprindelse. Mølledammen oversvømmede 200 alen mere af dalen end før, og yderligere 300 alen længere op forringedes høavlen med 6-9 læs; flere mænd, bl.a. Peder Ibsen i Bording mølle, der kunne mindes 30-40 år og kendte Klode møllested, før den første mølle byggedes, vidnede, at møllen for havde haft underfa1dskværn; Jens Christensen i Bording by var med, det første salig hr. Anders Jensen byggede Klode mølle og hug og gjorde med fæmon, og da blev den gjort til en liden nederfaldskværn, og al den tid, salig hr. Anders levede, var det en overfaldskværn og havde ikke højere opstemning, end til den lyngbakke osten Klode mølle, som Stenholt enge edtaget, for end nu for halvtredie års tid siden Søren Mortensen i Engesvang haver opbygget en overfa1dskværn og har opstemmet vandet på Stenholt enge. Søren Poulsen i Skygge vidnede, at i høst forleden kom Søren Mortensen og Michel Hansen til ham ved Kragelund kirke, og de begærede, at han ville gå med dem til Engesvang å, hvor Søren Mortensen ville udlægge Michel Hansen til bilæggelse af en tvist om Klode mølles opstemning 2 engs kroge liggende sønden for åen østen for deres kirkevej og en liden krog norden åen plus en hat til Michel og klæde til en trøje til hans hustru; men skønt to andre vidnede det samme, benægtede Søren Mortensen det hele.

 

Sørens tingsvidner var ikke så gode, og sagen gik ham imod. Inden vi forlader ham, kan nævnes, at han også var romand i Engesvang og husede de vejfarende, 1640 således to prinsesser på vej til bryllup i Viborg; ved tronfølgerparrets besøg i 1643 får han betaling for 5 tønder øl.

 

Ifølge skattemandtallet 1650 beboedes møllen af Jens Møller, der også var her ved matriklen 1664, da den gamle afgift anføres som 12 tdr. mel og hartkornet som 6-0-0-0.

 

Søren Mortensens gård i Engesvang og Klode mølle overtoges af stedsønnen Niels Miltersen, søn af Anne Pedersdatter og Milter Rasmussen, der nævnes i Engesvang 1610 og 1620. Niels solgte 20.5.1656 gården til Christen Michelsen i Nørlund og 1663 møllen: For dom stod Niels Miltersen, borger og indvåner i Holstebro, og solgte til vellærde hr. Christen Andersen, præst i Sunds, hans hustru Abelone Jacobsdatter Barfod, datter af Jacob Mortensen

 

Barfod i Bjodstrup, herredsfoged i Hammerum herred fra for 1625 til sin død 23.5.1656) sin bondemølle, som kaldes Kloed med damb og dambs bund, floed og floedemål...«.

 

Det tidligere nævnte Klode bol beboedes 1610 og 1620 af Michel Jensen, 1640 og 1664 af Niels Michelsen, hvilket sidste år de to skp.. rug og 4 alh. leding omregnedes til hartkorn 0-2-1 - 1, og bondeskylden 3 skp. byg udtrykkelig siges ikke at være beregnet. Alligevel bortskødedes bondeskylden 15.12.1663 af ovennævnte Niels Miltersen til Christen Jensen i Klode og hustru, Kirsten Miltersdatter, der dog, boende i Ilskov, allerede 27.6. lovbød til sine børn Peder, Milter (1639-1702, gårdmand i Ilskov, Las, Knud samt Kirsten, og 29.8.1665 solgte bolet til nævnte Christen Michelsen i Engesvang, der var søn af Michel Jensen i Ravnholt, Thorning sogn, som han havde fæstet 1630. Her nævnedes skellene: »Samme Klode bol er begreben i sin jords kreds fra den vestre side til den gamle adelvej østen Klode mølle og østen på til den vie-busk til Engesvang markskel vedtager og sønder på til den liden dal norden adelvejen kaldet Rønikedal og siden sydvest på til en sort høj eller knøs liggende mellem Engesvang, Elbæk og Klode mark og siden nordvest på til en vej, som går fra Elbæk hule(vej) under bakken og til Klode mølle.«

 

Herligheden af Klode bol og mølle tilhørte imidlertid kronen, der 11.8.1664 bortskødede den med tilbagekøbsret til Kirsten Clausdatter Wildschyt, død 1670, enke efter Laurits Madsen Lime, død 1661, toldskriver ved Øresund i Helsingør, sammen med meget andet bøndergods i Vrads, Nr. Snede, Ejstrup, Bording, Ikast, Kragelund og Thorning sogne, ialt for 16.000 rdl. 1673 ejedes herligheden af bolet af general Otto Pogwisch til Saltø, og 1675 solgtes den af Silkeborgs amtmand, Ebbe Gyldenstjerne, til forpagter på Palsgård Peder Hansen, der, inden markbogen til matriklen udarbejdedes 1683, havde solgt til Peter Luxdorph til Fjellebro, landsdommer på Fyn.

 

Christen Michelsen ejede stadig bondeskylden, og det opdyrkede areal bestod af 25 tdr. land; dog havde tidligere 4 tdr. land ved Klode mølledams søndre side været opdyrket, men var sprunget i lyng for 30 år siden. Det samlede areal var sikkert det samme som ved udskiftningen, ca. 230 tdr. land.

 

Både herligheden og bondeskylden af møllen blev 1673 købt af Anders Sørensen, hvis slægt var her i over 100 år. Hvor han stammer fra, er et åbent spørgsmal; den eneste mand af dette almindelige navn i de store registre til Viborg landstings skøde- og panteprotokoller boede 1669 som forpagter på den lille herregård Herpinggård i Trans sogn, Vandfuld herred, og hans forsvinden derfra inden matriklen 1688 kunne måske forklares ved, at han købte både bondeskyld og herlighed i Klode mølle, dengang en ikke ringe handel for en bonde.

 

Anders Sørensen nævnes 1681 i en sag, hvor de Skygge bymænd klager over, at han, Christen Michelsen i Klode, Christen Christensen i Elbæk og Niels Andersen i Bording mølle og de Bøgelund bymænd lader deres kvæg drive og »hvoltræde« deres bløde enge, den fattige mand til stor skade.

 

Ved opmålingen 1683 1å der til møllen 6 tdr. land opdyrket jord og 3 ½ tdr. land hede.

 

Endvidere kunne der avles 2 løs mosehø og græsses 4 stk. kvæg eller bæster. Ildebrændsel kunne kun fås mod betaling hos omliggende naboer. Møllen blev beskrevet således: »Vandet, som driver møllen, kommer fra Boelund søe og løber vest og nord på i den store å, som løber i fjorden ved Skive. En liden verfaldskværn med 1 inden-hjul og 1 uden-hjul. Begge stenene er 7 kvarter brede og 1 kvarter tykke. Møllens distrikt består af nogen ringe søgning af Kragelund sogn; Bording mølle ligger strax på den vestre side. Udi mølledammen kan der fanges skaller, når de leger. Når tørre somre eller langvarig og bestandig frost om vinteren indfalder, da kan efter møllerens beretning møllen stå ugavnlig.« Ved bedømmelsen af disse oplysninger må dog erindres, at det drejede sig om en slags selvangivelse!

 

Konkurrencen mellem Bording og Klode møller gav sig også udslag i en forligsakkord af 29.8.1683, hvori den Bording møller fraskrev sig retten til at forlange, at Elbæk bæks løb skulle løbe i Bording mølles dam, og forpligtede sig til at afkaste løbet. Denne sag optoges igen i 1700-tallet; det bemærkes, at det hverken kunne skade eller gavne Klode mølles vandforsyning, da det gravede løb var langt neden for Klode mølle. Altså drejede det sig kun om brødnid.

 

Af Anders Sørensens børn kendes 3:

 

1) Kirsten Andersdatter var gift med Peder Christensen Sillebjerg i Stenholt. Deres søn,

Kristen Pedersen, var 1700 allerede voksen, idet hans mosters mand, Niels Jørgensen i Klode mølle, 1704 erklærede, at han havde tjent sin mor-broder, Christen Andersen på Højris, som avlskarl i 3 år. I januar 1705 foregik følgende optrin med Christen som hovedfigur: Han havde faderen samt Mads Christensen Elbech i Bording med i Ibsgård, Nørre Snede sogn, på frierfærd hos Anders lbsgaårds steddatter, Inger

Michelsdatter, og de havde hartad afsluttet forhandlingen med pigens mor-broder, Laurits Nielsen, da løjtnant Burmüller i Nr. Snede under major Maisners kompagni samt 2 korporaler med dragen kårde i den ene hånd og pistol i den anden kom styrtende ind i den lille stue for at tage frieren med magt til at springe soldat ved landmilitsen. Faderen reddede dog i første omgang sønnen ved at stille en kaution på 100 rdl. for ham. Christen Giørup af Aalborg som fuldmægtig for Christen Andersen Byggum af Viborg (1668-1734, senere herredsfoged i Skast herred, begravet i Bryndum), der atter var fuldmægtig over Højris gods, reddede ham endeligt ved at bevise, at han de sidste år havde opholdt sig på familiens gods.

 

Peter Christensen Holdgaård, Stenholt, anklagede 1 708 møllerfolkene for nogle utilbørlige ord om penge, som deres pige har bragt fra møllen og leveret Peder Holdgaård og hans mor imod møllerfolkenes vilje, men møllerkonen meddelte retten, at hun ikke kendte noget dertil, ej heller havde noget andet end ærligt og godt at beskylde Peder Holdgaård eller hans mor for.

 

Der var to Peder Christensen er i Stenholt, hvoraf den ene havde tilnavnet Holdgaard, og den anden optrådte som kaldsmand i sagen. Hvem der er hvem, kan ikke afgøores, men det må siges at være underligt, at det mulige slægtsskab ikke nævnes i sagen.

 

2) Christen Andersen var hjemme hos faderen i Klode mølle 1685, og 1690 var han forpagter på Astrup i Salling. 1692 købte han gården Højris, Ikast Sogn.

 

Højris ejedes af Jens Sehested til Holmgård i Møborg sogn og bortskødedes 17.3.1692 af hans enke, Sophie Gyldenstjerne, og Axel Sehested til Timgård på børnenes vegne til Christen Andersen Møller, der da vår forpagter på Holm, sammen med en del andet bøndergods i Tulstrup, Gøode, Isen og Isenvad. På dette grundlag gjorde Christen Andersen Højris til hovedgård og købte 1697 af Christoffer Jochum Giese til Giesegård ved Ringsted 1 gård i Rønholt og 1 gård i Bording by. Senere købte han ca. 20 tdr. hartkorn og 3 huse i Hestlund og gårde i Faurholt og Suderbæk samt bondeskylden i den østligste gård i Engesvang (fæster:

Mogens Pedersen). Han var ved sin død 1705 ejer af ialt 77 tdr. hartkorn, et pænt lille gods.

 

Han havde været gift med Kirsten Nielsdatter, hvis helbroder, Chresten Nielsen Elkjær ejede bondegods i Bording, og af hendes halvbrødre ejede Hans Hansen Frostlevgård på Mors, mens Søren Hansen var forpagter på Nr. Elkjær i Vendsyssel. Disse solgte 6.4.1705 deres arvepart efter søsteren til Niels Jørgensen i Klode mølle, som var gift med Christen Andersens søster og derfor var i besiddelse af en arvedel.

 

3) Anne Andersdatter hed datteren, der var gift med Niels Jørgensen, som var født i gården Moselund i Funder sogn. De overtog Klode mølle ved skøde 24.7.1693 fra Anders Sørensen. Niels var altså godt i vej og kunne derfor sagtens 4.9. samme år sammen med sine søskende, Maren, gift med Jens Jensen i ldforhoved, og Johanne, gift med Niels Simonsen i Refshale, give afkald til broderen Peder Jorgensen i Moselund på al arv. Niels begyndte også at samle på gårde, idet han 4.10.1699 fik skøde på en gård og et hus i Nr. Snede af Christen Bertelsen Dons i Knudstrup, der havde arvet det efter sin far ved skifte 30.7.1677.12.7.1703 lånte Niels 100 rdl. til Mads Christensen Elbech i Bording by, der også ejede sin fødegård Elbæk ifølge skøde af 5.9.1697. Denne gård ejedes 1653 af Jens Andersen i Nørrelund (efter faderen, hr. Anders Jensen i Bording) og hustru, Anne Pedersdatter, der senere ægtede omtalte Christen Michelsen i Engesvang, hvis datter, Karen og svigersøn, Søren Enevoldsen, matte nøjes med gården der. Endelig 16.12.1704 købte Niels for 45 daler Klode bol, af hartkorn 1-3-2-1, som der ingen bygning var på, og som han selv havde i fæste, af borgrnester Stefan Rasmussen Hofgaård i Horsens, der havde arvet det efter sin svigerfar, borgmester Jørgen Hansen Hoxbro Horsens, der atter havde købt bondeskylden af foran omtalte Christen Michelsen og herligheden 9.10.1685 af landsdommer Luxdorph. Til sidst lægger han slutstenen på sit værk ved, som omtalt, 1705 at erhverve Højris gård og gods.

Fornøjelsen ved at være herremand blev dog kun kort, thi året efter blev Niels Jørgensen hovedpersonen i det længe huskede og ofte omtalte morddrama i Klode mølle 1706. En skibsmand, Niels Pedersen, var på vej nordfra til Flensborg og tog tirsdag den 18. maj 1706 om aftenen ind i Klode mølle, hvor der vel allerede dengang holdtes kro, for at vente på vognlejlighed til Holsten. Natten mellem onsdag og torsdag, den 20. maj 1706 - ikke 19. maj 1705, som alle hidtil har meddelt - klokken 1 slog han mølleren og møllerkonen ned; hun kom sig langt om længe af de svære sår, hvorimod Niels Jørgensen blev myrdet på stedet: Morderen flygtede mod vest til Kollund og Fjederholt, syd for Herning, hvor han spurgte om vej til Tønder; han havde blod på den højre arm. Thomas Thomasen Lund på Højris (forpagter, førhen selvejer af bondeskyld og herlighed i Gjellerup, 1720 herremand til Slumstrup), Jens Christensen og Christen Jensen af Tulstrup og Christen Madsen Remme af Remme ledte dagene efter mordet helt ad Foldingbro til efter morderen. De kom også til Sønder Omme og´talte med en mand af Hallingbæk, som vidnede, at 20. maj kl. 12 middag var morderen der.

 

Onsdag den 26. maj fremkom for retten Hans Hansen Rosborg, ridefoged på Randrup (for 1699-1707, derefter fuldmægtig på Katholm og 1710 forpagter af flere amters komsumptions skatter). Som fuldmægtig for møllerenken, udnævnt af møllerens broder, Peder Jørgensen Moselund, fik han af retten udnævnt 8 sandemænd til at gøre deres forretninger i mordsagen efter loven, hvorefter han lod lyse 1. gang efter morderen. 31.5. lystes 2. gang og 7.6.3. gang, hvorefter sagen opsattes til 12.7. og da igen 14 dage til 26.7. Da meddeltes, at morderen er blevet fanget i Husum og har tilstået, samt at han er her til stede og kræves dømt. Ifølge kongebrev udstedt 28.6.1706 af Frederik IV til amtmændene og amtsskriverne fra Slesvig og nordpå blev de gjort ansvarlig for morderens tilstedeværelse og fik ordre til at stille mandskab, heste og vogn til rådighed for Hans Rosborg, der skulle føre morderen den lange vej til Viborg, hvor ligeledes borgmester og byfoged fik ordre til at holde fangen i forvaring til sagens udfald. På Lysgård-Hids herreds ting dømte herredsfoged Hans Brochmann og de otte sandemænd den 26. juli 1706, at Niels Pedersen havde forbrudt sit liv og først skulle have sin højre hand afhugget, så hovedet i lige måde med økse, og hans krop siden lægges på stejle, og hovedet og hånden tillige med morderkniven sættes på en stage over legemet, alt ved Klode mølle på den nordre side af møllen ved landevejen. Morderens eventuelle ejendom tilfaldt den myrdedes arvinger, og skarpretterens salær var for hånden 4 rdl., for hovedet 8 rdl., for stejling 7 rdl. og for stagen 4 rdl. Dødsstraffe skulle også for landstinget, og 18. august 1706 pådømtes sagen af fire landsdommere; også her førtes sagen af Hans Rosborg. Her kom endvidere frem, at Niels Pedersen nogen tid før kvalte Christen Lauridsen af Brusgård i Slet herred i hans egen halsklud, mens de fulgtes ad på vejen mellem Brusgård og Skarpsalling, fordi manden havde truet ham med so!datertjeneste. Endvidere tilstod han, at det var hans forsæt også at dræbe møllerkonen i Klode for derefter at stjæle de midler, han kunne finde. Hun slap, hvilket var meget heldigt for meddeleren af disse linjer, idet hun først senere fødte hans stamfader! Landstingets dombog er nu borte, men underretsdommen må være blevet stadfæstet, thi sidst i august 1706 henrettedes morderen i nærheden af Klode mølle på den høj, som foran er omtalt som skel mellem Engesvang, Elbæk og Klode.

 

Her er selve mordet kun kort refereret med en noget fyldigere redegørelse for retsforfølgelsen, da sagen ofte har været beskrevet tidligere, bedst og som den første, der har benyttet herredsrettens protokoller, af Jeppe Aakjær, efter hvem alle senere berettere mere eller mindre har skrevet af og ovetaget det forkerte årstal 1705, som heller ikke passer med den om mordet digtede skillingsvise, dateret 1706, hvoraf et eksemplar opbevares i Herning museum.

 

Den myrdede Niels Jørgensen begravedes på Kragelund kirkegård, hvor der i jorden på nordsiden af kirken 1800-tallet blev fundet en stor flad sandsten, lagt over ham, men den smuldrede hen kort tid efter optagelsen.

 

Den stakkels enke fik snart rippet op i sagen, thi allerede 13. september 1706 blev hun stævnet af Hans Thomesen Strømberg til Vinderslevgård (1701 - 19) som herlighedsejer for bøndeme i Engesvang i anledning af at hun imod advarsel havde bemægtiget sig et stykke grund og ejendom, liggende på Engesvangjord og samtlige Engesvangmænd tilhørende, og derpå ladet sætte stejle og rettet den morder Niels Pedersen. Tingsvidne af 1625 og skøder af 1663 og 1665 fremlagdes, og skellene deri nævnedes. Søren Enevoldsen, Michel Nielsen og Peder Nielsen af Engesvang vidnede, at marken, som stejlen stod på, tilhørte Engesvang by og ej Klode, 20. september meldte marksynet, at stejlen stod nogle og tredive favne inde på Engesvang mark, og endelig vidnede Erik Nielsen i Tulstrup, der mindedes 60 år, og manden V. Moselund, Bording sogn, der mindedes 42 år, den 22. november, at Sortehøj havde trebunden skelsten og dannede skel mellem Engesvang, Klode og Elbæk marker. Sagen endte med at gå Anne Andersdatter imod.

 

I april 1707 anlagde Anne selv som godsejer til Højris ved sin fuldmægtig, Hans Rosborg, sag mod Christen Nielsen, møller i Bording mølle. Denne havde, da den første indrullering skete ved Landmilitsen 1701, ønsket at komme i lægd med salig Christen Andersen til Højris for at undgå at blive lagt sammen med andre langtfra liggende, og til gengæld lovet, at når Peder Pedersen, som den 3. i lægdet, Erik Pedersen i Rønholt (føster 1688 under Frederik Finck, krærnmer i Tønder, 25.5.1694 selvejer), havde skaffet som landsoldat, enten udgik af rullen eller på anden måde blev kasseret, da at skaffe en mand i stedet. Løftet havde Christen Nielsen sikkert glemt, endskønt det ved en skrivelse af 23.10.1706 fra de deputerede ved sessionen i Hoistebro var blevet forlangt af ham, at han skulle skaffe en anden karl i Peder Pedersens sted inden tre uger. Den Bording møller må vel have syntes, at Højris skulle levere soldat denne gang, hvilket kunne være meget rimeligt, når man tænker på, at Højris havde langt det største hartkorn af lægd-trekløveret, men han blev belært om noget andet, hvilket jo også var rimeligt, da man ikke kan løbe fra sit ord.

 

Ved obligation af 28.6.1707 låner møllerenken 400 rdl. afborg mester Stefan Rasmussen Højgaard i Horsens mod sikkerhed i Klode mølle (htk. 3-7-0-0) og Klode hus (htk. 1-3-2-1). Som lavværge underskriver hendes kære svoger, Christen Andersen Bonde i Kragelund (muligvis gift med et fjerde barn af Anders Sørensen, Klode mølle), og som hendes tro forlover og selvskyldner anføres »hendes tilkommende, velagtede Christen Madsen Remme«, en af de mænd, der, som forhen anført, året for havde været med til at lede efter hendes mands morder. Kort tid efter må de være blevet gift, og den 8. december samme år er det Christen Madsen, der skriver under på et lån på 300 sletdaler af Palle Christensen i Lille Toftlund, Ikast sogn, med pant i Brendgård, Herning sogn, som ellers ikke ses at høre til Højris-godset, og Lassesgård i Ikast sogn med hans brødre Jens og Peder Madsen i Remme samt Poul Pallesen Toftlund og Jens Madsen i Nederhold som vitterlighedsvidner.

 

I mellemtiden, 1. september, var skiftet efter den myrdede møller blevet afsluttet; selve skiftet kendes ikke, da skifteprotokollen er gået tabt, men det kan i hvert fald fastslås, at enken beholder størstedelen af ejendommene, med. Højris, mens to sønner, Jørgen og Niels Nielsen, får tilskrevet Klode mølle, Isen samt gårde i Hestlund, Bording og Engesvang, og døtrene, Anne og Bodil Nielsdatter, bliver knappet af med en gård i Faurholt til deling.

 

Der blev nok også udbetalt en del penge; i modsat fald var den nye møller ikke så god en økonomi som den afgangne, for 2.4.1708 pantsattes alt bondergodset under Højris af hartkorn 40 tdr. for et lån på 1000 rdl. til borgmester Stefan Rasmussen Hofgaård i Horsens. Samme pant overtages 6 år efter af rådmand Laurids Eriksen Riber i Horsens, hvis svigersøn, borgmester Hans Jochumsen Rodenborg, atter overtager pantet, som aflyses 23.4.1738 med en restgæld på godt 500 rdl.

 

Den gang som nu var folk ikke mere ærlige end nødvendigt, når det drejede sig om at betale skat. 1710 havde skatteforpagteren, Hans Pedersen af Skjørring mølle, anlagt sag mod forskellige folk, der havde unddraget sig kroskat, folkeskat og selvejerskat, men Christen Madsen i Klode mølle slap igennem ved at fli tingsvidne på, at han aldrig havde holdt krohus, selv om han ikke kunne nægte undertiden at have en drik brændevin i sit hus til at beværte sine mølle-gæster med; hans eneste hjælp til gårdens og møllens drift vår iøvrigt en tjenestedreng på 11 år. 1716 beviste han i samme anledning ved to lodsedler under amtmand Nansens hand, udstedt efter skiftebrevet af 1.9.1707, at Klode mølle ejedes af hans stedsønner. Det gik altså med lidt skattesnyderi, men det nedsatte heller ikke dengang folk i andres omdømme, og 1712 blev Christen Madsen valgt til stokkemand ved herredstinget.

 

Nabostridigheder var der også, således i 1713 med naboeme mod syd i Engesvang samt Elbækgård, der ejedes af Stefan Hofgaård og beboedes af Morten Nielsen og Inger Jensdatter, idet Thomesen til Vinderslevgård på Engesvangs og Voergårds mænds vegne og Stefan Hofgaård for Stenholts og Elbæks vedkommende forbød mølleren at have sit kvæg gående over skellet, fordi dyrene var befængt med smitsom kvægsyge. 1714 overtrådte mølleren dette forbud, idet 20 nød en onsdag under vogtning af møllerens hyrde var blevet set i Stenholts eng. Sagen udsattes flere gange på grund af møllerens udeblivelse fra tinget i Hinge, men sagen blev endelig forligt 22.10.1714. på saame tid fik han imidlertid lejlighed til at gøre gengæld, idet han ved sin sagfører, Christen Laursen i Fallindskovhus ved Finderup (fæstehus under magister Jens Reenberg til Lynderupgård, berømt som Erik Glippings sidste opholdssted før mordet 1286), stævnede Morten Nielsen for to optingninger: 1) Den gris, som var fordulgt i Elbæk, men med Klode mærke, 2) en tou-tiist (?) og en skrabe, som var tyvstjålet i Klode, blev i overværelse af Mogens Pedersen i Engesvang, Christen Jensen i Skygge og Christen Olufsen sst. fundet i Elbæk. Endvidere havde Elbæk-manden uden føje angrebet begge møllerdøtrene på deres vej fra kirke. Præsterene Thomas Henningsen i Bording og Carl Ermandinger i Kragelund fik denne sag forligt 29.10.1714 mod, at Morten Nielsen betalte 3 mark til mølleren og 2 daler til pigerne. Freden varede dog kun kort, idet Christen Madsen 5.11. samme år stævnedes for volddrift af 12 stk. kvæg på E1bæk. Denne gang måtte han ved svogeren Christen Andersen Bondes mægling betale 5 rdl. 4 mark til Morten Nielsen og 2 mark til de fattige. Pengene betaltes 5.1.1715 af møllerens hustru, d. v.s. de blev lagt ud for hende af Hans Thomesen til Vinderslevgård, thi 7.1.1717 krævedes de og desuden 9 mark, som skyldtes i tiende af møllen til godsejeren, og Christen Madsen dømtes til at betale.

 

En lille kontrovers havde Christen Madsen også med Bording-præsten. Han havde Mikkelsdag 1713 fæstet Jens Jensen, søn af Jens Pedersen i Rønholt, som avlskarl, men Christen Madsen nægtede ham afsked og havde endog ved hjælp af lægdsmændene i Hestlund, hvoraf en var møllerens egen bonde, tilsagt Jens at møde for sessionen 5.10. Her gik præsten af med sejren, idet karlen ved dom fik udleveret sit fripas, og Christen Madsen måtte betale sagens omkostninger med 4 sletdaler.

 

Engesvang-bøndern med deres herlighedsejer fra Vinderslevgård og Christen Madsen indstævnede sidst på sommeren 1717 Bording-fæsterne med deres ejere, Erik Hofmann og Claus Didrichsen i Horsens, for brug af Engesvang hede, som lå bedst for Bording, men østen Bording å. Her fremlagdes kong Hans foran omtalte dom, udstedt på Tryggevælde 1483, vingsvidner af Hids herreds ting 1561, 21.7.1640 og 26.4.1653 samt dom af Lysgård Hids herreds ting 23.3.1691, hvorigennem Hans Thomesen, Vinderslevgård, mente at have bevist,

 

1) hvor langt Engesvang grund og markskel strakte sig, 2) at Bording-mændene havde ydet villighed for lån af heden ved at age hø hjem fra Højris enge, og 3) at de havde drevet deres fæ i heden. En bemærkning, at det havde kostet 5 rdl. at translatere (oversætte) nævnte domme og vidner, viser, at folk den gang som nu kunne have deres besværligheder med at læse gammel skrift! Dommen gik ud på, at Bording å var rette mark- og herredsskel, og at Bordingfolkene ikke havde ret til fædrift, tørvegrøft og lyngslet over åen; samme dom var blevet afsagt allerede 1691 men man havde ikke sørget for at få den håndhævet.

Natten mellem 1. og 2. august 1718 blev en sort hest i fjerde år, som Christen Madsen havde haft gående på græs hos sin broder, Peder Madsen i Remme, stjålet af Christopher Hansen, der var uden fast bopæl, men havde opholdt sig hos krokonen i Bække; han var redet på den sydpå til Giørklint, hvor herredsfoged Anders Nielsen Saabye i Nørre Holsted havde fanget ham og slæbt ham til Klode mølle, hvor han blev holdt i fangenskab i laden under bevogtning af Christen Sørensen i Hjøllund, nuværende Klosterlund, og Morten Nielsen Refshale, men 22.8. så han sit snit til, efter at have fået sin fod løs af det jern, han var låst i, i dagningen at springe ud »igennem et gav«, men uheldigvis for ham blev han kort efter fanget i Rønholt. Han kom for retten s. dag, bekendte frivilligt og blev af herredsfoged Christoffer Lunow og otte meddomsmænd dømt til at miste sit liv i galgen, hvorfor mestermanden tildeltes 10 rdl., unægtelig en straf, der ikke kan sammenlignes med, hvad et brugstyveri af et befordnngsmiddei i dag koster en tankeløs person.

 

Den nye herremand til Højris blev altså foreløbig boende på Klode mølle, mens herregården bortforpagtedes. Steddatteren Bodil Nielsdatter, der var født ca. 1695, blev ca. 1718 gift med Christen Hansen Cramer, broder til præsten Hans Cramer i Åle og født i Drengsted i Sønderjylland ca. 1684, og de rykkede da ind på Højris, hvor deres søn Niels blev født i foråret 1719, men døde kort efter, og datteren Ane Kirstine fødtes 1720. De flyttede få år efter til Faurholt, hvor konen havde arvet halvdelen af en gård ved skiftet efter sin far 1.9.1707 og 10.4.1718 købte den anden halvdel af søsteren Anne Nielsdatters mand, Jens Christensen Nørgaard i Vindt mølle ved Viborg; de fik 6.4.1725 også skøde på Tulstrup Bundgård af Christen Madsen Remme. Bodil døde i Bundgård 1728 og Christen Hansen 1731 i Faurholt, og da skiftet sluttedes 1732 stod den forældreløse 12 år gamle Ane Kirstine tilbage med 96 rdl. om hun rejste med sin farbroder, pastor Hans Cramer, til Åle præstegård, eller hvor hun blev af, har trods eftersøgning ikke kunnet fastslås.

 

I slutningen af 1 720 erne flyttede ejerparret fra Klode mølle ind på Højris, hvor de boede deres sidste år. Ane Andersdatters død 2.5.1736 efterfulgtes af et kæmpemæssigt skifte og i dens kølvand af en retssag, der først endte ved højesteret 6.2.1743. Hans Hansen Rosborg, som optrådte ved mordsagen 1706, havde i mellemtiden svunget sig vældigt op; 1710 er han forpagter af konsumptionsskatterne i flere amter, 1714 forpagter på Norringgård, Foldby sogn, ifl. sagnet Niels Ebbesens hjemsted, 1716 ejer af Haraldsmark, Grundfor sogn, og endelig

1737 ejer af Frisholt (Orrnstrup), Sahl sogn. Herfra blandede han sig i Højrisskiftet, idet hansom kautionist 1738 måtte overtage Højris på grund af Christen Madsens dålige økonomi. Her var som ved så mange andre skifter opstået familiære stridigheder, hvor Hans Rosborg hjalp afdødes børn af første ægteskab. Hans opførsel på Højris 27.-28. 6.1738 var mildest talt mærkelig. Peder Sørensen i Engesvang så, at Rosborg sprang og tumlede imod Christen Madsens sagfører, Mathias Brun (1703-70, forpagter på Randrup og landsfiskal for Nørrejyl-land), og var heftig sindet uden årsag; endvidere at han svor på, at sagen skulle for højesteret, og at Christen Madsen »hverken skulle have Ol eller Erme (?)«, ja, ikke så meget han kunne

vikle om en finger, og at Brun ikke forstod mere end hunden under bordet, når den løftede sin hale op. Rosborg beskyldte Brun for tyveri af en hest ved Ans og sagde: »Du skal sandelig have hug, inden du kommer af gården; jeg skal lade to karle prygle din Carnallie.« 5.7. fangede Rosborgs ridefoged, Johan Busch, på den vilde mark ved vejen Christen Madsen, der var flyttet til Suderbæk, og bortforte ham til Klode mølle, hvor de spiste og drak, og hvor svigerdatteren forsynede Christen Madsen med bedre klæder, en vadmels kjortel, strømper, sko, hat, kappe og en pudehynde, da hans egne var så ringe, at han næppe havde kunnet skjule sin krop ved arbejdet på marken. Derfra gik rejsen videre til Friisholt, hvorfra han blev løsladt 11.7. efter at være aftvunget et forlig.

 

Klode mølle var i 20 erne blevet overtaget af Jørgen Nielsen Møller, der allerede 1707 havde arvet halvdelen og 24.8.1726 havde købt den anden halvdel af møllen af sin broder Niels. Da tingbogen er forsvundet for årene 1727-36, har det ikke været muligt at finde ret meget stof fra hans tid. Dog stævner foromtalte Johan Busch, nu på Klausholm, Levring sogn, 14.7.1738 på møllerens vegne angående ulovlig fædrift og lyngslet i Klode hede Anders Pedersen af Elbæk med husbond, Peder Sørensen i Engesvang, der meddelte, at plukkestedet var fælles for Klode og Elbæk; sagen afgjordes efter lige gode vidner på begge sider meget salomonisk på den måde, at Elbæk beholdt tækkelyngen, men for eftertiden måtte holde sig derfra; og parterne enedes pænt, idet Elbæk-manden lovede at køre to læs hø fra Højris enge til Klode mølle.

 

10. maj 1724 fik Jorgen Nielsen i Klode mølle og (fætteren?) Anders Pedersen Stenholt, kromand i Engesvang siden 1721, sikkert søn af Peder Christensen i Stenholt, hver skøde på halvdelen af en gård i Rønholt. Mølleren pantsatte 12.4.1736 denne part for 80 rdl. til Christen Poulsen i Rønholt; dette pant udslettedes 6.4.1741, og dagen efter pantsatte hans enke, Ellen Hansdatter, parten samt en hel gård sammesteds, købt på auktion i Højris efter moderen, og gårde i Bording og Hestlund, ialt hartkorn 12-2-1-1½, for 400 rdl. til Lichtenberg på Engelsholm; som hendes lavværge optrådte Steen Jørgensen til Aunsbjerg. Mølleren var død i 1740, idet amtmanden holdt skifte efter ham 30.11.

 

Møllerenken blev inden 1743 gift med den 15 år yngre Chynde Johansen Schmidt, født 31.3. 1712, søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Århus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt, og student fra Århus 1734; han og Frands Knudsen Blichfeldt, præst i Sahl-Gullev, død 23.2.1737, havde holdt prangeri med stude og købt fæ og sat i græsning i Nøddelund. Vor gode bekendt, Rosborg til Friisholt, anklagede dem for at have ført kvæg smittet med lungesot ind på hans gods i Sahl og anlagde 12.12.1737 sag mod præsteenken og Chynde Schmidt; denne var dog rejst hjem til Århus, men han antog Mathias Brun til forsvarer og indstævnedes igen til Friisholt birketing 23.1.1738. Herigennem stammede hans bekendtskab med Rosborgs »venner« i Klode mølle. - Kort efter sit giftermål blev Schmidt krævet for 170 rdl., som hans formand skyldte til dødsboet i Højris. Nu er Rosborgs ridefoged, Johan Busch, blevet herredsfoged i Hammerum herred, og han mødte på Lysgård-Hids herreders ting som fu1dmægtig for Chr. Christensen Høiris af Suderbæk, Niels Jørgensens halvbroder.

 

1761 døde Ellen Hansdatter og blev begravet 5.6., og 6.6. fik enkemanden arveafkald fra stedbørnene på arv efter deres far og mor; han havde hastværk, og 11.12.1761 trolovede han sig med Inger Larsdatter, datter af Lars Melgaard i Resendal. Med endnu større hast fik de en søn, Johannes Chyndesen Schmidt, døbt 28.2.1762; men hastværk er 1astværk - moderen blev begravet samme dag! Chynde Schmidt gifiede sig atter 6.7.1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, præst i Nim 1750-90, og vist søster til Kasmus Lucassen, kromand i Nim, gift med Annechen, datter af Jørgen Nielsen og Ellen Hansdatter.

 

Fra denne tid haves en beretning om dagliglivet i Klode Mølle. I skænkestuen opholdt sig Niels Pedersen, selvejergårdmand fra Munklinde, der med sin morbroder, Christen Bonde, og endnu en mand fra Kragelund havde drukket fire halve potter fransk brændevin (cognac). Niels havde betalt 24 sk., men Chynde Schmidt forlangte endnu 9, som han vægrede sig ved at betale, hvorfor kromanden beslaglagde den hest, han var kommet ridende på.. Niels gik da bort h møllegården, langt ud over broen, men blev på møllerkonens forbøn langt om længe kaldt tilbage og fik hesten udleveret; den tilhørte hans sviger- og stedfar, Peter Lundum, forhen Bording-møller, nu opholdende sig i Munklinde. Under skænderiet var Schmidt uheldigvis kommet for skade at sige, at Niels Pedersens mor og Peter Lundums nylig afdøde kone med al hendes afkom var noget pak, ja tyvepak, og det var værre end alt det andet og kostede et sagsan1æg, der strakte sig over flere måneder, hvor kromanden efterhånden matte æde sine egne ord i sig.

 

Foruden sin ejendom drev Schmidt halvdelen af den ene gård i Stenholt som fæste under Marsvinslund. Han havde ifl. kongeligt brev 15.12.1754, konfirmeret 17.11.1766, lov at opkræve brotold, og han omtales af von Kahlen, der stod for kartoffeltyskernes indrejse i riget, som energisk og velhavende og udmærket til at tage sig af Mecklenborgerne. Mølleren bortskødede 18.4.1767 ½ gård i Rønholt til fæsteren og pantsatte 6.5.1768 1½ gård samme sted for 550 rdl. til Lindenpalm på Tirsbæk; 4.5. 1768 pantsattes også selve møllen for 800 rdl.til Jens Jørgen Bredahl på Vinderslevgård. Efter Schmidts begravelse 16.11.1773 bortsolgtes 26.4.1775 ved auktion 2 halve gårde i Rønholt af enken til Schinkel på Hald, der havde 1800 rdl. til gode ifl. obligation.

 

Ved skiftet efter moderen, afsluttet 23.2.1762, havde sønnen, Johannes Schmidt, som arv fået tillagt 150 rdl., der blev stående i møllen. Ved ihærdig eftersøgning er det lykkedes at fastslå hans sørgelige livsskæbne; han tog borgerskab som bager i Århus 30.9.1793 og døde i Århus domsogn 8.6.1839 på Forsørgelsesstiftelsen, hvor han ifl. skiftet var blevet underholdt en lang årrække af fattigvæsenet og aldeles intet havde efterladt sig!

 

Den nye møllerenke giftede sig 10.11.1775, efter at hendes lavværge, Hans Kjærsgaard af Nørlund, havde fremvist skiftebrev underskrevet af amtmand Scheels fuldmægtig, borgmester Carøe i Randers, med Thomas Johansen Linnemann af Vejle, født 1745, begravet 12.8.1782, og atter 15.8.1783 med stud. theol. Niels Windfeldt, der 24.6.1786 bortskødede møllen til Willads Mehl, hvorved møllen, efier at have været arvet og bortgiftet i over 100 år, overgik til fremmede.

 

Den nye møller solgte 9.7.1789 møllen til Poul Østergaard, der pantsatte den til David Davidsen i Barrit præstegård og Arild Timmemann fra Mariager, hvilken sidste fik skøde 24.6.1799 og 18.6.1804 i København solgte Klode mølle til Henrik Langballe, tidligere købmand i Århus, som efter på Viborg Snapsting 1807 at have solgt møllen til Johan Hansen Sinding, far til den bekendte lægprædikant Jeppe Johansen, flyttede til Rosborggård ved Mønsted. Fra denne gård stammede den ovenfor flere gange omtalte Hans Rosborg, der havde gården efter faderen Hans Nielsen Rosborg, herredsskriver i Fjends herred og fire gange tipoldefar til Jeppe Aakjær.

 

Nicolaj Stabell ejede møllen 1807-29, og i hans tid blev det ældste, bevarede matrikelskort, gengivet s.120-121, tegnet; det viser et tilliggende på ca. 240 tdr. land, bestående af et omtrent kvadratlignende stykke med sider på små 20.000 alen, med møllen liggende i den nordlige spids og med det nordvestlige og nordøstlige skel følgende det svingende afløb fra Bollund sø.

 

Moiler Stabell fik 21.7.1809 fornyet bevillingen til, mod at vedligeholde broen, at opkræve bropenge, fra 8 sk. ned til 1 sk. af vogne, 1 sk. af hvert par stude og 5 sk. afhver snes får eller svin; derimod skulle gående passere frit. Stabell døde 6.10.1849, 73 år gammel, hos en broder på Ø. Kejlstrup og begravedes på Kragelund kirkegård lige øst for kirken. De følgende ejere af Klode mølle var 1829-32 Handberg og 1832-38 Mathias Lund, for hvem hele mølen brændte 12.6.1836; få dage efter brændte forøvrigt også den gamle konkurrent, Bording mølle. 24.3.1857 brændte igen to udhuse, så møllerne har haft god gavn af brandforsikringen, der i brandkassearkiverne kan følges tilbage til 1804.

 

Husenes beliggenhed var da nordvest for det nuværende stuehus og bestod af stuehus i vest, møllehus i nord og udhuse grupperet derom samt en bro på 2 fag, 7 alen bred, bestående af egetømmer. 1817 var der kombineret stuehus og mølle i vest på 18 fag, 11½ alen dyb, bestående af ege- og fyrtømmer, med murede vægge og stentag, hvilket dengang var en sjældenhed. De tre af fagene var indrettet til møllehus med to kværne, en til rug og en til boghvede, og et vandhjul. Efter branden flyttedes gården, og stuehuset på 17 fag opførtes ca. 100 alen sydøst for møllen, der fik bde et overfalds- og et brysthjul. Den 8. juli 1861 fandtes

møllersvenden med knust hoved i et af møllehjulene. Købesummerne for møllen var folgende:

 

1829: 2000 rdl., 1832: 2900 rdl., 1838: 7000 rdl., 1839: 7500 rdl. og 1842: 6500 rdl. Møller Skou var her 1838-39, Buchtrup 1839-42 og Torslev 1842-62; sidstnævnte blev 5.12.1844 indvalgt i  Sogneforstanderskabet og fik 1843 bestalling som opsynsmand ved befordningsvæsenet, der længe havde haft station i møllen. 1849 fik han bevilling til kolonialhandel, og krohold havde der været i umindelige tider. Frederik VII opholdt sig her som kronprins 12.-22. september 1839 for at gå på urfuglejagt. 1859 modtog mølleren 300 rdl. som afløsning for tilladelsen til at opkræve bropenge.

 

1862 havde Hypotekforeningen 15.000 rdl. stående i møllen, der efter en auktion i maj samme år med hammerslag ved 13.800 rdl. under hånden for 10.000 rdl. kontant blev solgt til Jens Nielsen, forhen handværksmester ved Viborg tugthus. Han ansøgte 1866 Viborg amt om en erstatning på 200 rdl. for tab af møllenærring, mens den nye bro var under bygning, henholdsvis ombygning, efter at der var sket to gennembrud af vandet, og i forbindelse hermed søgte han en godtgørelse af 90 rdl. og 2 mk. efter regning for udgifter ved broens istandsættelse efter det første gennembrud. Efter vejinspektørens oplysning skønnede man imidlertid, at Nielsen selv havde pådraget sig de opståede ulemper ved at blande sig i arbejdets udførelse og forskrifter derfor. Alligevel drog et af amtsrådets udvalg derud og fik sagen afgjort med 80 rdl. Samtidig traf man overenskomst om den fremtidige vedligeholdelse af amtsbroen, der også tjente som dæmning for mølledammen, således at selve broen helt og sluseværket halvt vedligeholdtes af amtet, hvorimod hvad der lå uden for det af vandværker var amtet uvedkommende.

 

Nielsen forbedrede på mange måder driften af møllen, bl. a. ved at installere turbine og indlægge trommesigte, men 1872 solgtes den gamle møllegård for 16.500 rdl. til et interessentskab, dannet for at udtørre den 270 tdr. land store Bøllund Sø. Som dets første opgave lukkede det vandet ud ved Klode mølle, der således ophørte at eksistere. Gården solgtes 1875 for 13.000 rdl. til Søren Rasmussen Skrædder; i handelen medfulgte dog en ejendom Engesvang, som var købt for 4000 rdl. Den nye ejer var søn af den kendte handelsmand Søren Rasmussen Skrædder (død 1888), der fordum var kommet med store flokke kreaturer nord fra ad den gamle studevej over broen ved Klode mølle og havde hørt vandets brusen over vandhjulene og set travlheden i møllen. Sic transit gloria mundi!

 

 

 

 

 

 

Engesvang Lokalhistoriske Ark., 10-11-2015 20:53:42