Stamtræ
Niels Andreas Jespersen
Født: Niels Andreas Jespersen, 9. oktober 1898, Vilavej 17 Horsens, Horsens Vor Frelser Sogn, Nim Herred, Skanderborg Amt som søn af Jens Jørgen Jespersen og Maren Christoffersen
Kirkedøbt: 13. november 1898, Horsens Vor Frelser Kirke, Skanderborg A
Faddere: Arbejder Christoffer Christoffersen og Hustru.
Død: 1982, Horsens.
Begravet: 1982, Horsens Østre Kirkegaard, Skanderborg.
Gift 21/11-1924 med Agnete Christine Nielsen, Horsens Kloster Kirke, Skanderborg Amt.
Efterskrift
Niels Andreas Jespersen, 4. generation efter Niels ”Graver” Sørensen og Kirstine Margrethe Johansdatter, skriver bl.a. i 1974: Jeg vil nu forsøge at fortælle noget af det, jeg kan huske om slægten. Først skal jeg oplyse, at forannævnte Ane Kirstine Pedersen (fra Fuglsbjergvej 11 i Blirup) må være en datter af Kirstine Margrethe Kristoffersdatter (2. generation), der var en søster til min bedstefar, Niels Kristoffersen (født 1837). Hun var gift med en mand, der hed Elisius Pedersen, og de havde en gård i Blirup. Deres børn tog navneforandring til Fuglsbjerg efter en høj uden for gården. Nå, lad mig holde mig til min bedstefar. I sit ægteskab med Ane, født Sørensen, som jeg ikke har kendt, havde de følgende børn: Kristoffer, Maren (min mor), Ane Kristine, Søren, Sørine, Charlotte og en datter, der døde i 1893. Min mor blev i 1896 gift med Jens Jørgen Jespersen fra Haldrup Mark, de fik 3 sønner: Niels Andreas, Jesper og Jørgen Anton Christian.
Af mine bedsteforældre har jeg kun kendt min morfar, og han døde, da jeg var 6 år, så det er kun lidt, jeg husker om ham. Han drev den gamle ejendom i Værholm og havde specialiseret sig i dyrkning af grøntsager. Een gang hver uge kørte han til Horsens med et udvalg af sine varer og solgte disse på torvet. Dengang var torvedag torsdag, og hele torvet var optaget af persillekræmmerne, som de kaldtes, fra morgen tidlig til kl. 2 eftermiddag. Det hændte så engang imellem, at bedstefar på hjemvejen kørte ind på Villavej, hvor vi boede dengang, fik sig en kop kaffe og tog mig med hjem til Værholm.
Bedstefar kørte med en solid jysk hest i et sindigt tempo, og vejen gik omkring Stensballe og Vær kirke til Værholm på den nordre side af Nørrestrand lige over for Sundbroen. Til at hjælpe sig med ejendommen havde han tante Sørine og tante Charlotte. Jeg kan endnu huske det gamle hjem, som det er beskrevet foran, og jeg kan huske den store bagerovn, hvori træ blev stablet og antændt, og når det var udbrændt, blev asken skrabet ud, og brød sat ind til bagning. De bagte selv alt, også rugbrød eller grovbrød, som det kaldtes. Ligeledes kærnede de også smør. Mælk fik de fra to køer. Et par grise og får var der også, så de var nok selvforsynende, hvad kød og flæsk angik. Ejendommen var firelænget med mødding midt i gården, og brønden med træpumpe stod ikke langt fra møddingen. De sidste år bedstefar levede afstod han ejendommen til onkel Søren, men fik ophold hos ham til sin død i februar 1905.
Boet blev delt mellem børnene. Mor fik egetræschatollet og kobberkaffekanden. (Chatollet findes stadig i slægtens eje, men nu i England).
Det gamle hjem havde onkel Søren, indtil han solgte det til naboen omkring 1917. Nogle år senere nedbrændte ejendommen fuldstændig ned.
Fra Stensballe lokalhistoriske arkiv.
