Johannes Monrad

Født: Johannes Monrad, 1566, Uelzen, Lüneburg, Hanover, Germany, Tyskland

Død: 6. februar 1623, Ketting Præstegaard, Sønderborg Amt.

Begravet: 11. februar 1623, Ketting Kirkegaard, Sønderborg Amt.

Stilling: Provst

Gift 1590 med Anna Vogt

 Johannes Monrad, født 1566 i Ulzen. Gift 1590, Anne Vogt, født 1574 i Sønderborg, død 9. marts 1645 i Ketting. Johannes død 6. feb. 1623 i Ketting, begr. 11. feb. 1623 i Ketting. Johannes Monrad var kun 13 aar gammel ved Faderens død og mistede ligeledes tidligt sin Moder, hvilket han bittert bekager i sin postil. I min ungdom blev jeg alt for tidlig berøvet begge mine forældre, men fuldførte dog mine studeringer, uagtet lykken var mig ugunstig. Han måtte derfor slaa sig igennem på en kummerlig maade, og endnu i sin alderdom begræd han, at han for armods skyld ikke kunne gøre anderledes og bedre fremgang.
 1582 var Johannes Monrad på grund af sin hjælpeløshed i huset hos den Pommerske Adelsmand Jørgen Svade, der stod i dansk tjeneste. Denne mand blev sammen med Ditlev Brockdorff af Kong Frederik II sendt til Holsten, da Reinfeld kloster med mere gods skulle overdrages til Hertug Hans den Yngre som arv efter farbroderen Hertug Hans den Ældre. Ved denne lejlighed fik Ditlev Brockdorff på første pintsedag overrakt et lille digt af Johannes Monrad, som derved vandt en velynder i Adelsmanden, der ydede ham understøttelse, så han kunne fortsætte sine studier. Først syslede han med filosofi, dog mest med fysik og astrologi, men da han af mangel på midler ikke kunne udføre det, han havde lyst til, og videnskaberne selv ikke syntes at kunne skaffe ham et levebrød, endnu mindre fremme hans og andres salighed, lagde han sig efter teologi. Han har vist nok studeret ved Universitetet i Rostock, da han senere havde en del venner i denne by 1588 blev han informator hos hr. Ditlev Rumohr for den unge Henning Rumohr, og hermed banedes vejen for ham til at blive Præst.
 

Han var kun 23 år gammel, da han 21. nov. 1589 blev kaldet til Sognepræst ved Ketting Menighed. Da Monrad overtog embedet efter Carsten Rød, var Præstegaarden meget forfalden, og han måtte derfor, som han selv skriver, bruge megen møje på at istandsætte dette hus, der ynkeligt faldt sammen, at få orden i sit husvæsen, grave fiskedamme og anlægge og pleje frugt- og lysthaver.
 

Sønnesønnen Johannes Monrad henviser til, at der i Karsten Røds tid i nogle aar kunne saas 18 ørtug af allehånde korn, i andre 20 ørtug, og at der aarlig bjergedes fra 12 til 16 læs hø. Den tredje del af jorden laa til fælled og fægang, og Præstens jord, der lå mellem de Kettings mænds i alle 3 marker, foruden hans lykker eller lunde, var fra gammel tid regnet for 16 ørtugs kornskyld. Denne jord blev af Johannes Monrad med megen oprydning og stort arbejde i moser, kær, ager og eng mærkeligt og meget forbedret. Ved magelæg indfriede han en del mindre skovlodder og lykker, og af sin gode ven Ditlev Rumohr til Rumohrsgaard fik han 3 kaad i Ketting, et stykke land i Heierhals og træer til plantning af hegn (Chr Knudsen XI 27). At han også viste sig som en dygtig og nidkær mand i sin Præstegerning, ses deraf, at han allerede 10. april 1599 blev Provst over Kirkerne på Als. Dette embede voldte ham adskillige bryderier med bøndernes mange restancer i tienden, der skulle inddrives af Præsterne som Kirkeværger, hvis de da ikke selv ville betale gælden, og med Hertugen, der ved at nedlægge gaarde ofte berøvede Kirker, Præster og Degne deres lovlige tiende, eller også tit tog et stykke jord til sig, der tilhørte Kirken og dens mænd.
 

Sådan noget kunne nok skaffe en ung og dygtig Provst, der ville gå rettens vej, ubehageligheder, og han måtte drages med mange vrangvillige folk, der baade hemmeligt og aabenlyst stod ham imod. 1608 kort efter Pinse var Johannes Monrad som Provst til stede i Skt. Nicolai Kirke i København og hyldede her på den alsiske gejstligheds vegne den udvalgte Prins Christian, og her genså han sin fordums Herre Jørgen Svade. 
Monrad var en flittig mand på sit studerekammer, og hans værker, der alle er skrevne på latin, skaffede ham et navn ude og hjemme. Her skal kun nævnes hans lykønskningsdigt til Prins Christia, hans digte af den hellige historie (1584), Evangelieforklaringen (1611) og Postillen (1614). Universitetet i Rostock hædrede ham derfor 1613 med Den Filosofiske Magistergrad og titlen -Poeta Laureatus-. Af ligprædikener fra hans haand kendes to, over Ditlev Rumohr til Dyttebøl (Rostock 1610) og over Agnes Hedvig, Hertug hans den yngres Gemalinde (1616).
Johannes Monrad der i sit liv havde gennemgaaet mange og langvarige sygdomme døde den 6. feb. 1623 og begravedes i kirken 11. feb. Sognepræsten Jesper Hansen fra Asserballe, der samme aar blev Provst, holdt ligprædiken over teksten Daniel 12, 2: Og mange af dem som sove i støvets Jord, skulle opvaagne, somme til evigt Liv, og somme til skam, til evig afsky (Nordborg kb). 
 

Ligstenen over Johannes Monrad, der ved istandsættelsen af kirken i tiden mellem 1850 og 1860, solgtes til ejeren af gården Lysholm, bar indskriften: Perpetua erit memoria justi. Her hviler i Herren død hæderlig og Højlærd Mand, Hr. Johannes Monradius, Lüneborg, Poeta laureatus, Sognepræst til Ketting Kjerche på 34 år, Provst på Alsøe i 24 år, som døde 6. feb. 1623 sit alders 57 aar med sin Kære Hustru, hæderlige og Gudfrygtige Matrone Anna Vagets, som døde 9. marts 1654 hindes alders 71 aar. Hvilke Gud velsignede i deres 33 aars meget Kjærlige Ægteskab med 11 børn. Til den ene side vi sønner og til den anden side vi døtre, på hin sten læstes endnu: Hr. David, Præst til Oksbøl og siden til Ketting, Johannes, Præst til Tontoft, Hr Erik, Præst i Middelfart, til Helliggeist i København og Bisp i Ribe. Hr. Ditlev, Præst til Sønderby og Helnæs i Fyn. Nu var her nok en, men den var så afslidt, at man kun på nogle få steder kunne læse. Dette var bl.a. også nogle fruentimmere (Chr Knudsen XXI 75). Nordborg kb: 6. feb. 1623 udåndede i Herren Vor Provst Johannes Monrad, han blev begravet 11. feb. Ligprædiken blev holdt af H.r Jesper i Adserballe. Text. Dan. 12: De mange som sove etc.