Niels Iørgensen

Født: Niels Iørgensen, 10. august 1731, Uggelbølle, Mørke Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt

Kirkedøbt: august 1731, Mørke Kirke, Randers Amt.

Død: 22. januar 1803, Følle, Bregnet Sogn, Randers Amt.

Begravet: 4. februar 1803, Bregnet Kirkegaard, Randers Amt.

Gift 29/06-1753 med Inger Sørensdatter Tyrris, Bregnet Kirke, Randers Amt.

Forældre: Jørgen Johansen og hustru Maren Rasmusdatter.

 

NIELS IØRGENSEN fødtes i Uggelbølle i Mørke Sogn 1731, 10. August (efter Gravstenen paa Bregnet Kirkegaard. Han maa sikkert være en Søn af ovennævnte Jørgen Johansen og Maren Rasmusdatter, hvilket desværre ikke kan findes i Mørke Kirkebog, da denne mangler nogle Blade netop for de Aar (1729-33), da Sønnen Niels Iørgensens Daab skulde være indført, men da Jørgen Johansen har Børn døbt baade før og efter disse Aar, og da der i denne Kirkebog ikke forekommer nogen anden Mand, som kan tænkes at være Fader til Niels Iørgensen, der desuden har en Søn, som faar Navnet Jørgen, og en Datter, som faar Navnet Maren, efter henholdsvis Jørgen Johansen og Maren Rasmusdatter, der døde nogle faa Aar før disse Børns Fødsel, maa Niels Iørgensen være Søn af Jørgen Johansen og Maren Rasmusdatter. Niels Iørgensen maa allerede som Barn og ungt Menneske være kommen en Del til Følle, hvor Forældrene var fra og havde mange Slægtninge boende. Det er derfor ikke saa underligt, at han finder sin tilkommende Hustru der. 1753, 11. Februar (dies Soteris), blev han nemlig trolovet og 29. Juni viet i Bregnet Kirke til INGER SØVRENSDATTER TYRRIS, født i Følle 1720, 1. Oktober-), en Datter af Fæsteren af den Københavns Universitet til¬hørende »Tyrregaard« i Følle Søvren Søvrensen Tyresen og Dorete Jørgensdatter.
 Hun var Enke efter Jens Rønde, med hvem hun var bleven trolovet 1746, 27. Februar (Søndag Invocavit), og viet til i Bregnet Kirke samme Aar, 4. Søndag efter Trinitatis, og med hvem hun havde 3 Børn. Jens Rønde døde 1752, kun 38 Aar gammel, og blev begravet paa Bregnet Kirkegaard 22. Søndag efter Trinitatis (29. Oktober); han maa stamme fra Byen Bønde i Bregnet Sogn, men det er ikke lykkedes at finde hans Fødsel i Sognets Kirkebog, skønt der i denne forekommer adskillige Personer, endog fra Følle, med Tilnavn Rønde. Ved Giftermaalet med Jens Rønde maa man antage, at Faderen, der døde 2 Aar efter (1748), har overladt sin Datter og Svigersøn Fæstet af Tyrregaarden og selv er gaaet paa Aftægt. Den 22-aarige Niels Iørgensen overtog saa ved Giftermaalet med den 11 Aar ældre Enke Fæstet af Tyrregaarden. Denne Gaard hørte til Præbenden Tved af Aarhus Domkapitels, Universitetet i 1658 tilfaldne, Jordegods, og dets Hartkorn var 6 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. Navnet »Tyrregaarden« kendes, skønt Gaarden siden 1830 er sammenlagt med en anden Gaard i Byen og derefter har skiftet Navn, endnu paa Stedet, medens en Bæk, der danner Sogneskel mellem Bregnet og Mørke Sogne og tillige Mærkeskel for en Del af Tyrregaardens Mark, den Dag i Dag hedder »Tyrrebækken«. Et mærkeligt Navneforhold knytter sig til denne Gaard, idet alle Medlemmer af den paa Gaarden levende Familie eller fra den stammende Personer, dog med Undtagelse af Niels Iørgensen, fik uden Hensyn til det Fadernavn (Patronymikon), som ellers tilkom dem, et bestemt Fadernavn, eftersom de var Mænd eller Kvinder. At Forholdet er dette, fremgaar ganske bestemt af Kirkebøgerne for Bregnet Sogn. Heri kaldes Mændene fra Gaarden i den ældste Tid i Reglen Tyrisøn, Tyrissøn eller Tyrissen, senere Tyresen, Kvinderne kaldes gennemgaaende Tyris, senere Tyrris, hvorved kan underforstaas enten Hustru eller Datter.

 Niels Iørgensen var efter Familietraditionen en driftig Mand, der foruden sin Gaard drev en fordelagtig Handel med Brænde, som han koble i Kalø Skove og sejlede til Aarhus. Fæstebønderne paa Universitetets Gods i Jylland var desuden mere selvstændige end andre Bønder; de var fri for Hoveri og kunde derfor bedre end andre Fæstebønder bringe noget ud af deres Gaarde. Niels Iørgensen synes da ogsaa at have hørt til Fremskridtsmændene blandt Bønderne. En paa Universitetets Vegne i 1789 optaget Synsforretning over Fæstegaarden giver gode Oplysninger om lians Forhold og ikke mindst om Fæsteforholdets Virkninger paa Fæsterens Lyst til at holde Fæsteejendommen vedlige. Gaardens Bygninger bestod af Bindingsværk med Egeundertømmer og Fyrre- og Egeovertømmer, klinede Vægge og Straatag. I Beboelseshuset, som var 
5 1/2 Alen langt og bestod af 28 Fag Hus, fandtes Overstue paa 3 Fag med Skorsten, Sovekammer paa 2 Fag, Spisekammer paa 2 Fag, Mellemstue paa 2'/2 Fag, Dagligstue paa 3/2 Fag, Køkken med Skorsten og Forstue paa 2 Fag, Bryggers med Skorsten og Bageovn paa 4 Fag, Indkørselsport paa 2 Fag og Tørvehus paa 3 Fag. Hestestald og Faaresti var 32 Alen lang og udgjorde 14 Fag; Ladehus og Kostald var 56 Alen langt med 20 Fag; et andet Ladebus paa 7 Fag var 21 Alen langt; et aparte Hus til forskelligt Brug var 26 Alen langt med 10 Fag, og endelig var der én Vognremise paa 6 Fag. Gaarden har saaledes udgjort et anseligt Kompleks paa 6 Bygninger, formentlig fire Længer med to Sidehuse, men Vedligeholdelsen var tarvelig, idet Synet gjorde Udsættelser til Beløb af 146 Rdlr. 5 Mrk. Hestebesætningen var stor, nemlig 6 Stykker, der havde en Alder af henholdsvis 13, 14, 20 og 23 Aar. De vurderedes til 4—6 Rdlr. Stykket, og kun den 13-aarige opnaaede en Værdi af 16 Rdlr. Synet erklærede de fleste for udlevede og satte Mangelen til 40 Rdlr. Hornkvæget bestod af 8 Køer, af hvilke to havde en Alder af 3 og 5 Aar, medens seks var fra 11—16 Aar gamle. Synet satte dem til en Værdi fra 4—12 Rdlr. og gjorde ingen Udsættelse. Endelig havde Gaarden 10 Faarehøveder a 1 Rdlr. 4 Mrk., men ingen Svin. Avlsredskaberne bestod at 2 beslagne Vogne og 1 Trævogn, 2 Plove med Tilbehør, 1 Jærnharve og 1 Træharve. »Med disse Inventarier kan Avlingen forsvarligen drives,« skriver Synet. Endelig konstateredes, at der var saaet 5 Tdr. Rug, 10 Tdr. Byg, 10 Tdr. Havre, 1 Tdr. Ærter, 1 Td. 2 Skpr. Boghvede og 3 Skpr. Hørfrø; at der havdes nogenlunde god Græsning, men hverken Skov eller Tørveskær og kun liden Gærdselshug. Billedet af Gaardens Forhold fuldstændiggøres af en 1794 af Kommissionen for Universitetet og de lærde Skoler til Veje bragt Landinspektørforretning, der viser, at Gaardens Areal var 05 Tdr. Land. 
Bortset fra det Areal, som optoges af Gaardens Bygninger, Gaardsplads, Kaalgaard m. m. har Niels Iørgensen altsaa holdt Halvdelen af sin Mark under Opdyrkning, Halvdelen i Græs. Hans Udsæd viser, at han har fulgt den Driftsmaade, som i 1810 af Begtrup angives som sædvanlig for en Gaard paa 4—5 Tdr. Hartkorn i Øster Lisbjærg Herred, og Driftsmaaden forudsætter, at Gaardens Udskiftning af Fællesskabet allerede har fundet Sted. Vel er Niels Iørgensens Udsæd og Besætning noget større end af Begtrup angivet, men til Gengæld er Gaardens Hartkorn ogsaa noget større. Paa den anden Side dyrker han den af Begtrup ikke omtalte Boghvede. Niels Iørgensen maa altsaa straks, da han slap ud af Fællesskabets hæmmende Baand, have slaaet ind paa en Driftsmaade, der ubetinget danner et Fremskridt overfor den, som Markfællesskabet i hans Egn har kunnet tillade.

Naar Niels Iørgensen derfor ikke har anvendt mere paa Gaardens eller Hestebestandens Vedligeholdelse, end han har været nødt til, har Grunden formentlig ligget i Fæsteforholdet og Ønsket om under de ved Landboreformtiden indførte ny Forhold at kunne faa sin Fæstegaard til Købs paa billigst mulige Vilkaar. Vi ser da ogsaa, at han i Efteraaret 1794 søgte at købe Gaarden af Universitetet. Hartkornet var da 6 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. og Landgilden efter Ligningen, som foretoges ved Markens Udskiftning af Jordfællesskabet, var 5 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. Byg efter Kapitelstakst, 1 1/2 Otting Smør, 3/4 Brændsvin-), 1 Lam, 1 Gaas og 4 Høns samt 131/4 Sk. i Engpenge. Niels Iørgensen bød 120 Rdlr. pr. Td. Hartkorn og var villig til at betale Handelens Omkostninger. Danske Kancelli, hos hvem Ansøgningen var indkommet, henviste imidlertid Sagen til Afgørelse af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, som erklærede sig villig til at lade Niels Iørgensen faa Gaarden i Arvefæste. Der blev dog intet af denne Handel, og først Niels Iørgensens Søn købte Gaarden, rigtignok til en betydelig højere Pris, efter at det ved kgl. Resol. af 6. Marts 1807 var blevet tilladt at afhænde alt Universitetets Strøgods i Aarhus Stift med fuldkommen Ejendomsret. 
Denne Lyst til saaledes selv at blive Ejer af sin Fæstegaard viser allerede, at Niels Iørgensen maa have været temmelig kapitalstærk, og i Virkeligheden havde han drevet det saa vidt, at han, ved Siden af at være Fæstebonde, selv var blevet »Godsejer«. Allerede 1776 købte han noget Strøgods paa Helgenæs i Borup, Ørby og Esby. Da Godsejeren i Henhold til Bestemmelsen i Danske Lov 5. 2. 90 skulde besørge Behandlingen af Dødsboerne paa sit Gods, fik Niels Iørgensen samme Aar en Skifteprotokol autoriseret til Anvendelse ved slige Lejligheder. 
I 1781 mødte Sønnen Jens Iørgensen fra Rosenholm som Skifteforvalter paa Faderens Vegne, og 1790 skriver han selv sidste Gang en Protokoltilførsel under. Aaret efter optræder den forannævnte Mads Jensen Wad, der var gift med Niels Iørgensens Stifdatter, som Ejer af Godset, hvilket han formentlig har tilkøbt sig af Svigerfaderen. Fremdeles viser Niels Iørgensen sig som Ejer af »Rødegaard« paa Mols m. 11. Fæstegaarde i Vistofte og Agri Sogne med ialt 27 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr. Agers og Engs Hartkorn og 3 Tdr. 1 Skp. 2 Fdkr. Hartkorn Mølleskyld. Af Skifteprotokollen for dette Gods ses, at det maa være købt i Aarene mellem 1785 og 1787, i hvilket sidste Aar »Seigneur Niels Iørgensen« først optræder som Skifteforvalter ved Fuldmægtig. Fire Aar efter fungerer hans Søn Jens Iørgensen i eget Navn, og denne vedbliver til 1797, hvorefter Bogen ikke er benyttet mere. Formodentlig er Godset blevet solgt, thi 1799 (Obligation af 22. Juni) kunde Niels Iørgensen laane 1400 Rdlr. til Ejeren af Nymølle ved Møllerup mod Pant i Møllen, men ellers ses det ikke, at han har laant Penge ud mod Pant i faste Ejendomme. Han har vel snarere paa gammel Maner gemt sine Specier paa Kistebunden. Niels Iørgensens Udøvelse af Skifteforvaltervirksomhed kunde
lade formode, at han var en veloplært Bonde, som kunde baade læse og skrive. Det lader dog til, at han har omgaaedes Pennen med en vis Forsigtighed. Som oftest møder en Fuldmægtig for ham paa Skiftesamlingerne, og selv om hans Navn lindes under de af ham udfærdigede Skiftebreve, af hvilke Kopier er indført i Skifteprotokollen, kan man ikke se, hvem der har skrevet Originaldokumentet. I Skifteprotokollen for Godset i Borup o. s. v. har han derimod Aar 1790 egenhændig underskrevet1 et Par Tilførseler, som han dog har ladet en anden mere rutineret Haand skrive ind. De to Underskrifter er udført med en noget rystende Haand, der øjensynlig har været mere øvet i at føre Ploven end Pennen. Selv om Niels Iørgensen derfor hver Gang har pyntet sin Underskrift med Sving og Kruseduller, kan det ikke antages at han har kunnet udfolde nogen rutineret Brug af Pennen.

I 1801 blev Niels Iørgensen 70 Aar og ønskede at trække sig tilbage for at nyde et velfortjent Otium. Han overlod da Fæstet af Gaarden til Sønnen Jens, som da var Forpagter paa Rosenholm, og han og hans 81-aarige Kone gik saa paa Aftægt hos Sønnen. I Anledning af Fæstets Overdragelse blev der 1801, 25. November, holdt en Syns- og Taksationsforretning, som gengives ordret efter Originalen, da den giver et glimrende Billede af Tyrregaardens Størrelse og Udseende paa den Tid. 
I Følge Rettens Udmeldelse af Gaars Dato indfandt vi os i Dag den 25de Novbr. 1801 paa Niels Iørgensens i Fæste hafte Gaard i Følle By under det Kongl. Universitets Gods, for at holde en lovlig Syns- og Taxations-Forretning over bemelte Gaards Bygninger tillige med Besætning og Inventarium af Vogne, Plouge og Harver, som til Avlingens Drift behøves, med videre Gaardens Tilhørende, — — for efter denne Forretning at overlevere til Gaardens Ejer, det Kongl. Universitet, og, i Fald samme findes umangelhaftig, da tillige ved samme Forretning at ailevere til den fratrædende Fæsters Søn Forpagter Jens Iørgensen, hvilke begge tillige med Forvalter Riis fra Kiilsgaard paa det Kongelige Universitets Vegne ved Forretningen var tilstede. — Vi foretog da først Besigtigelse over Gaardens Bygninger og befandt:

Vaanings-Huset at bestaa af 20 Fag i en Længde af 47 Alen og 7 1/2 Alen bred inden Vægge, bygt af Egeunder- og dels Fyr- og dels Egeovertømmer, Straaetag og paa syndre Side 15 Fag murede Vægge med brendte Sten, men de øvrige lerklinede Vægge, hvilke Huses Indretning er saaledes: fra vestre Ende: 2de Kamre paa 21/2 Fag, der i 8 Styk enkelte Vinduer, Fyrloft og dobbelt Døre til Haven samt 2de dito Døre til Stuen saa og Fielegulv i det ene Kammer, som indeholder det halve Rum af bemeldte Rum. En Stue paa 2 Fag, hvori er 3 Styk Vinver, Fyrloft og Gulv samt Dør til Dagligstuen. En Dagligstue paa 3 1/2 Fag, hvori er 5 Styk Vinduer, Fyrloft og Døre til Indgangsforstuen paa 2 Fag; deri 2 Styk Vinver, Fyrloft og Døre til Brøgerset og en Dito fra Forstuen til Gaarden, samt en igiennem Taget af raae Sten og over Taget af brendte Mursten med forsvarlig Pibe opført Skorsten. Et Bryggers paa 5 Fag med deri værende 2 Vinver, Fyrloft og 2de dito Døre til Haven og Gaarden, samt en Bagerovn og Skorsten, opførte dels af raae dels af brendte Mursten. En Indkjørselsport paa 2 Fag, forsynet med Port af Fyr. Et Tørve- eller Brændehus paa 3 Fag og Ficlegavle paa Husets begge Ender, hvilket Hus vel er gammel Bygning, men ubrøstfældig og i beboelig Stand.

Et Staldhus med videre, beliggende vesten i Gaarden og bestaaende af 18 Fag ens Længde paa 34 3/4 Alen lang, hvoraf de 13 Fag fra syndre Ende er 8 Alen bred inden Vægge og de øvrige 5 Fag 7 3/4 Alen d o , hvilket Hus er byget af Egeunder- og Fyrovertømmer, klinede Vægge, Straaetag, og hvis Indretning er saaledes: fra nordre1 Ende en Stue paa 3 Fag, hvori er 3 Fag Vinver, Fyrloft og Gulv samt dito Dør til den forhen beskrevne Stue paa 2 Fag, saa og en Skorsten fra Loftet af forsvarlig opført med Pibe af brendte Sten over Taget; en Opgang til Loftet paa 2 Fag med Dør til Gaarden og Fyrloft; en Vognport paa 2de Fag med Fyrloft og Portlukkelse. Et Faarehus paa 3 Fag med Fyrloft og Dør til Gaarden, saa og en Hestestald og Karlekammer paa 8 Fag, hvilket Hus findes i goed og forsvarlig Stand.

 Et Lade- o g Fæhus med 2de Indkørselsporte paa 25ve Fag, 64 1/4 Alen ens Længde og 81 , Alen bred inden Vægge, beliggende synden i Gaarden, opbygget af Egeunder- og Fyrovertømmer, Straatag og lerklinede Vægge, samt Fyrgavl paa østre Ende og ditto Portlukkelser forbegge Indkørselsportene, hvilket Hus lindes uden Mangler og i middel Stand.

Et Stykke Ladehus østen i Gaarden paa 7 Fag, 21 1/4 Alen lang og 9 Alen bred inden Vægge, bygget af Egeunder- og Fyrovertømmer, lerklinede Vægge og Straatække samt Fyrgavl paa begge Ender, som overalt findes i god og forsvarlig Stand.

Et Fæ-Material- og Huggehus paa 10 Fag, 26 Alen lang og 6 Alen bred inden Vægge, beliggende østen i Gaarden og bygt af Egeunder- og Fyrovertømmer, lerklinede Vægge og Straatække og Fyrgavle paa begge Ender samt Fyrloft over alt og 4 Stykker Vinver, der over alt befandtes uden Mangler og i middel Stand.

Et Tømmer- og Vognhus, beliggende i syndre Side af Haven og Sydvest for Gaarden, bestaaende af 10 Fag 26 1/4 Alen lang og 7 Alen bred inden Vægge, bygt af Egeunder- og Fyrovertømmer, tækket med Straa samt lerklinede Vægger og Fyrgavle, hvilket Hus findes i ubrystfældig og i middel Stand.

Dernæst foretog vi Besigtigelsen over Gaardens Besætning og Inventarium og befandt samme saaledes:
 1 sortstjernet Hoppe med 2de hvide Bagfødder, 12 Aar gammel 30 Rdr. 1 ditto, 
14 Aar gammel.............................................................................. 29 — 
1 sort Hest, 15 Aar gammel...................................................................... 20
 1 brun Hoppe med hvide Bagfødder, 12 A a r...................................... 32 
1 brun Hest, 9 Aar ...................................................................................... 24 — 
1 rødblisset Hoppe, 12 Aar ...................................................................... 26 — 
1 brun Hesteplag, 3 Aar ............................................................................ 26 — 
1 beslagen Reise-Vogn med Rejsehauger, Møgfjæle samt Lejder og med videre Tilbehør......................................................................... 30 — 
1 beslagen Vogn med Møgfjæle og Lejder samt videre Tilbehør 18 — 
1 ditto med Møgfjæle og Behør.............................................................. 14 — 
1 Jernploug med Jernbræ t behørig Jern ........................................... 4 —
 1 Harve med Jerntænder........................................................................... 2 — 
2 Træharver ...................................................................................................... 1 — 
Sele- og Drættetøj til 3 Par Hester....................................................... 4 —

Hvilken Besætning og Inventarium findes umangelhaftig og fuldkommen tilstrækkelig til Gaardens Avlings Drift og til de udfordrende Konge- og Herskabsrejsers Udredelse. Gaardens Hartkorn blev opgivet at være 6 Tr. 5 Skr. 3 Fk. 1 Alb. og dens Udsæd er 6 Tr. Rug, 12 Tr. Byg, 10 Tr Havre og 4 Tr. Ærter og Vikker; og i Henseende til Gaardens Føde- og Sædekorn, da findes det dertil fuldkommen fornødne indavlet i Laden. At denne Syns- og Taxations-Forretning er giort efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det ville vi til næste Ting bekrefte ved vor Ed. Følle ut supra.
Peder Sørensen. Christen Christensen. Som nærværende og med denne Forretning fornøjet underskriver: Paa det kongelige Universitets Vegne: N. Riis. Som fratrædende Fæster: N. Iørgensen. Som nye Fæster: Iørgensen.

Det var ikke længe, at de to gamle fik Lov til at leve pa Gaarden som Aftægtsfolk; ca. 1 Aar efter, 1803, 22. Januar, død nemlig Niels Iørgensen, og samme Aar, den 6. November, fulgt hans Kone ham i Graven. Den store Sten, som laa paa deres inddragne og af andre benyttede Gravsted, findes endnu pa Bregnet Kirkegaard til højre for Vaabenhuset ved Siden af deres Søn Jens’s Gravsten.

NIEIS IØRGENSEN OG Hustruen's SAMT SØNNEN JENS IØRGENSENS GRAVSTENE PAA BREGNET KIRKEGAARD Indskriften lyder saaledes:

 PS. 90 Vers 12. Læsere! Se her! Denne Marmor skiuler Støvet af De i Herren hen-sovede, som paa den almindelige Samlings-Dag ved Sielens Forening forventer en Glædelig Opstandelse. De ved Døden i Graven samlede Men i Livet ved et Kierligt Egteskabs-Baand Forenede Egte-Par nemt. Den fordum Velagte og Gudfrygtige Mand nu Sal. NIELS IØRGENSEN, Fød i Uggelbølle den 10de August Aar 1731, Død i Følle den 22de Januar Aar 1803.

Tillige med sin Kiere Hustrue, Den fordum Velagte og Gudfrygtige Kone nu Sal. INGER SØRENSDatter, Født i Følle den 1ste October Aar 1720, Død i Følle den 6te Novbr. Aar 1803. Vær overbevist om, at Gud ikke forlader sine Hellige, lobs 19. Cap. 25. 26. V.

Deres Børn var:
1. Jens Iørgensen, født 1754, opkaldt efter Moderens første Ægtefælle, skønt hans Farfader var død 3 Maaneder før hans Fødsel.  
2. Maren Iørgensen, født og død 1756, er opkaldt efter sin Farmoder. 
3. Søren Iørgensen, født og død 1757, opkaldt efter sin Morfader, som døde 1748.
4. Jørgen Iørgensen, født og død 1758, opkaldt efter sin Farfader, som døde 1754.
5. Mette Kirstine Iørgensen, født 1762, døbt 23. Søndag efter Trinitatis. Hun ses ikke at være død som Barn, men det har dog ikke været muligt at opdage, hvad hun er blevet til.
I Anledning af Slægtsnavnets Skrivemaade her med I og ikke med J maa det fremhæves, at saavel Niels Iørgensen som hans Søn Jens Iørgensen begge skrev deres Patronymikon med I, og at Jens Iørgensen efter Familietraditionen lagde særlig Vægt paa Skrivemaaden med I, som han formentlig vilde have gjort til Kendingsmærke for sine Efterkommere. Af hans Sønner ses dog kun Søren Møller Iørgensen at have bibeholdt denne Skrivemaaden.