Mads Knudsen Buch

Født: Mads Knudsen Buch, ca. 1500, Nagbøl, Skanderup Sogn, Anst Herred, Ribe Amt

Død: 1584, Egtved Sogn, Vejle Amt.

Stilling: Præst

Forældre: Knud Jepsen Buch.

 

Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: “Egtved Mandag efter Kong Oles Dag”. Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554.
Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen.

Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård. Mads Buch blev ordineret til præst af “gamle Iver Munk” biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: “Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg!
Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!”.

Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.

Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders “gunst og naade” ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på Hertug Hans’s forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.

Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.

15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
“Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min
aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er alvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og 207 oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af annekspræstegaarden
udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev.
 Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.”.

M.p.p. betyder “med påholden pen”. Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd. I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet-

 

Niels Madsen Buch   - 1588.
Han var Søn af Provst Mads Buch i Egtved og Ødsted.
Den 8. Januar 1567 fik Provsten efter Hertug Hans den ældres Forbøn Kongens Løfte om, at en af Sønnerne, Jens eller Niels, maatte blive Faderens Eftermand i Embedet; endvidere fik den, der blev den heldige, Kongens Brev paa, at han indtil videre maatte vedblive at oppebære Kongetienden af Egtved Sogn, som Mads Buch, Faderen, var forlenet med saa længe han levede.
Det blev Niels, der kom til at afløse Faderen; hvornaar han er bleven Præsteviet for at overtage Stillingen som Faderens Medhjælper, vides ikke; men da den gamle Provst i 1584 var syg til Døden, optraadte Sønnen som Præst i hans Sted, og da Faderen nogen Tid efter døde, overtog Niels Buch i Kraft af Kongens Brev Embedet.
Han nød det kun i 4 Aar; 1588 døde han
  
Niels Buch
1.     Ribe Bispearkiv. Jerlev-Slavs herredsbog 1690.
Pastores et præpositi a tempore reformationis:
1. Hr. Madtz Buch
2. Hr. Niels Buch
3. Hr. Søren Povelsen. Pastor 52 ann. Præpositus 50 ann.
2.     Ribe Bispearkiv. Ph. Præsteindberetn. til biskop J. Bloch 1766-69. M-T. Indberetn. 1766 fra Egtved Sogn
Præsterne:
1. Hr. Peder Skodborg
2. Hr. Mads Buch - - - Frederik 2 på hertug Johannis af Hadersleben hans forbøn i 1566 havde givet den gamle hr. Mads Buch i Egtved skriftlig forsikring, at en af hans sønner, enten Jens eller Niels, hvilken der studerede vel og kunne erholde godt vidnesbyrd af Biskoppen skulle bekomme kaldet efter faderen.
3. Hr. Niels Buck blev derefter sin Fader i embedet adjungeret, i hvilket han overlevede faderen indtil 1588. Hans vocations datum vides ikke.
Forbemeldte efterretning om disse 3 Præster, nemlig hr. Peder Skodborg, hr. Mads Buck og hr. Niels Buck grunder sig på efterskrevne, nemlig først et tingsvidne udstedt af Jerlev Herredsting 1542 og er erhvervet af hr. Mads Buck. Dette afskrives i indberetningen. Indholdet er: ‘1542 onsdag før Påske mødte for Jerlev Herredsting hr. Mathias Buch, Præst til Egtved, og fik at fuldt tingsvidne af 8 mænd, som vandt, at den gård, som Peder Kydt nu ibor, er ret Præstegård til Ødsted Kirke, og Las Kydt, Peder Kydts fader, gav hr. Peder Skodborg, som var Sognepræst til Ødsted Kirke, den skyld og afholdt og al rettighed, som gik af gården’.
Dernæst afskrives i indberetningen hr. Mads Bucks åbne brev af 15. juli 1583, hvori det hedder: Jeg Mathis Buck, Sognepræst til Egtved og Ødsted og Herredsprovst i Jerlev herred, gør vitterligt, at fra den tid han annammede Ødsted Sogn af gamle Bisp Iver Munck og indtil nu, som er halvtredsindstyve og 2 år siden ”som min Collatsbrev udviser”, da har han både udi gamle Bisp Iver Munckis tid og indtil denne dag haft forsvar og oppebåret sagefald, herlighed med al anden rettighed af den Annekspræstegård i Westerbye.
Endelig kopieres hr. Niels Bucks irettesættelse: Efterdi forsvaret med herlighed af al rettighed, som af arilds tid haver værd gangen og given af Ødsted Annekspræstegård udi Vesterby, har fulgt sognepræsten hr. Peder Skodborg udi gamle Bisper deres tider og min fader hr. Mads Buch, “som endnu lever, haver været sognepræst til Ødsted kirke udi 52 år, haver også udi gamle bisp Iver Munckis tid og indtil denne dag forsvaret og oppebåret al sagefald og al rettighed af fornte gård . . .”
Anno 1584 Niels Buck
 
 
--oOo--
 
Veile og Hornstrup, Nørvang Hrd, Vejle Amt, Ribe Stift.
1.     15..  Mag. Oluf Nielsen, f. Vejle; Fad: N. Jensen, Bgmstr; bekjendt fra Kong Christ. Iis Hist; [død 1560; meget verdslig; ingen Gaver til Prædikestolen; maatte altid holde Cap.; havde været Cantsler Joh. Friis’s Ledsager paa dennes Reise til Paris.
2.     1560 [p. Cap.* (1554)] Niels Madsen Buch af Egtved-Ø;
~ Karen Madsdtr.; Fad: M. Nielsen, Broder til Ole N; Bgmstr. her; [død P. 1584]
Dtr. og F.?. Jespersen, Borgmester i Vejle. 2 Dtr. død af Pest ca. 1584.
 
 
 Sp. Vejle-Hornstrup, Nørvang Hrd, Vejle Amt, Ribe Stift.
1560-1584. Niels Madsen Buch
4.   F. Egtved 15..  Søn af Sp. Egtved-Ødsted Mads Buch og Lene Christiernsdatter.
       Var 1554 p.Kpl. Vejle-Hornstrup. 1560 Sp. sm.St. Død Vejle 29. el. 30/11 1584 af Pest med 2 Dtr.
       ~ 15..  Karen Madsdatter, Datter af Mads Nielsen, Broder til Borgmester i Vejle Ole Nielsen, m. 3 Dtr.
       Se N.N. Weile, Ribe Domk. Res. Kpl.
 
 Niels Madsen Buch   - 1584.
Han var Søn af Provst Mads Buch i Egtved og Ødsted. Han begyndte som Kapellan hos Sognepræsten i Vejle og Hornstrup, Magister Oluf Nielsen, der mere syslede med jordiske Ting end med Tanker om de himmelske. Da Magisteren døde 1560, blev Niels Buch hans Afløser som Sognepræst i Vejle og Hornstrup. Han døde af Pest 1584.
Han var gift med Karen Madsdatter, hvis Fader var Borgmester Mads Nielsen i Vejle.
Hans Hustrus Farbroder var Formanden i Embedet, Magister Oluf Nielsen.
 
--oOo--
 
Ad Jens Madsen Buch i Gaverslund, Holmans Hrd, Vejle Amt, Ribe Stift.
 5.   (1619) Jens Buch.  Madsen
 
 Jens Madsen Buch (1600-1619)
Han var Søn af Provst Mads Buch i Egtved. Vi har første Gang truffet ham omtalt i Aaret 1600 og derefter jævnligt indtil 1619.
Han var Sognepræst i Gauerslund.
 
 
Danm. Præstehistorie. Ks. 91. Gauerslund Sogn.
Jens (Matzøn) Buch.
1.     Ribe bispearkiv. Indberetn. 1769 til biskop J. Bloch fra Gauerslund præst.
Prædikestolen . . . oven over den på himmelen står: ‘Aaret 1606 udi Hr. Jens Buches tid lod Peder Munch i Hvilsbierge og Peder Jensen i Børkop denne prædikestol giøre’
Et andet sted står der, at altertavlen er gjort 1706 og bekostet af Peder Munch i Hvidberg og Peder Jensen i Børkop udi hr. Jens Buches tid og renoveret 1764. Men 1706 må nok være skrivefejl for 1606.